AKTUELT

Årskontrol ved KOL eller diabetes foregår nu hos sygeplejersken

Årskontrol ved KOL eller diabetes varetages nu af vore sygeplejersker, så når du bestiller tid til dette, skal du bestille tid hos en af dem. Ved diabetes skal der bruges to tider: en til prøvetagning og en til svar. Ved KOL er det nok at du bestiller en tid til årskontrol, og så vurderes det på dagen, om der er behov for mere. Hvis der er problemer vedrørende din sygdom eller medicinering, kan du naturligvis altid få en tid hos lægen også. 

 

Har dit barn høfeber?

Sundhedsstyrelsens anbefaler, at alle børn med høfeber undersøges for, om de også har astma. Så hvis dit barn har høfeber, tilråder vi at barnet kommer til en lungefunktionsundersøgelse hos vores sygeplejerske og efterfølgende til opfølgning og svar hos lægen nogle dage senere. Undersøgelsen kan foretages på børn fra 8 års alderen og op.  

OBS-OBS-OBS: hvornår kan du benytte dig af kviktid? Læs nærmere her.

Vi har indført kvik-tider, hvor man kan komme uden tidsbestilling i tidsrummet kl 8-8.20. Kvik-tiderne er beregnet til skader eller akut opstået sygdom feks infektioner, øresmerter, mavesmerter, forvridninger, udslæt mv, og vel at mærke til enkle problemstillinger. Man kan komme uden at ringe først. Det er ikke muligt at bringe flere emner op - en kviktid er beregnet til en enkelt ting/problemstilling.
Kviktiderne er ikke beregnet til udredning af længerevarende sygdom, opfølgning på igangværende forløb eller mere komplicerede problemstillinger, idet der i disse tilfælde er brug for en almindelig konsultation, hvor der er lidt mere tid til rådighed. Læs mere under "Diverse" øverst på side.

.

Akut behov for lægehjælp

Klinikken kan  kontaktes telefonisk på hverdage kl 8-16 (fredage kl 8-14) på telefonnr: 86 29 03 99.

Ved akut behov for lægehjælp, hvor det skønnes helbredsmæssigt uforsvarligt evt at skulle vente nogle minutter i telefonkø, kan vi kontaktes på akut-nr. 40 30 93 99.

Fredag efter kl. 14 passes området på skift af følgende lægehuse: Malling Lægehus, Lægerne i Tranbjerg, Lægerne i Solbjerg, Lægerne i Beder, Mårslet Lægehus.

Det oplyses på vores telefonsvarer, hvem der har vagten.

Ved akut sygdom og behov for læge efter kl. 16 samt lør-, søn- og helligdage kontaktes
Lægevagten: tlf. 70 11 31 31

Tidsbestilling, Receptfornyelse og E-konsultation